Sådan sikrer du dig mod ulovlige elinstallationer, når du skal købe bolig

Ulovlige elinstallationer er desværre ikke noget sjældent syn, når der sælges boliger i Danmark. Det er dog vigtigt, at du får den tjekket grundigt igennem, inden du køber en bolig. Herudover bør I tegne en ejerskifteforsikring samt en tilhørende elinstallationsrapport.

Tegn en ejerskifteforsikring, når du køber bolig

Når du skal købe bolig, er det vigtigt, at du og sælger tegner en ejerskifteforsikring. Det skal dog helst være en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i kombination med en elinstallationsrapport. Den er en god kombination, når det gælder juridisk sikkerhed ved ulovlige elinstallationer i boligen.

Du skal dog huske på, at ejerskifteforsikringen ikke altid er, hvad den giver sig ud for at være. Der er beløbsgrænse på, og derfor bør både sælger og køber være opmærksomme på, hvordan den er formuleret, så den ene part ikke slipper afsted med at ansvarsfraskrive sig fra eventuelle ulovlige elinstallationer i boligen.

Få hjælp fra en fagmand

Elinstallationsrapporten og en ejerskifteforsikring er noget, der er med i langt de fleste bolighandler. Det er dog altid en god idé at få udarbejdet en elinstallationsrapport, selvom der ikke tegnes en ejerskifteforsikring. Du kan få en autoriseret elektriker til at udarbejde elinstallationsrapporten.

Det er altid en god idé at alliere dig med en sagkyndig, som har en god ansvarsforsikring, som kan gennemgå ejendommen for dig, når du skal investere i en bolig. Det kan i langt de fleste tilfælde betale sig, hvis vedkommende finder ulovlige elinstallationer. Hvis det ikke er tilfældet, kan du skrive under på købsaftalen med god samvittighed.

Som boligejer er det dit ansvar

Når du ejer en bolig, er det dit ansvar, at de elinstallationer, som er i boligen, er lovlige. Samtidig har sælger et 10-årigt ansvar for boligens fejl, mangler og skader, medmindre der tegnes en ejerskifteforsikring, som du selv betaler halvdelen af, når du køber en bolig.

Hvis du som køber afslår at tegne en ejerskifteforsikring, hænger du selv på ansvaret. Derfor er det en rigtig dårlig idé at fravælge denne, da du selv skal betale de eventuelle omkostninger, som er til at udbedre elinstallationerne i boligen.

Du bør desuden altid alliere dig med en boligadvokat, når du skal købe bolig. Vedkommende kan rådgive dig, så du er sikker på, at du opnår de mest optimale betingelser i handlen – og det er samtidig vigtigt, at du er opmærksom på, at ejendomsmægleren varetager sælgers interesser, så du risikerer at handle på et uoplyst grundlag, hvis du ikke gør brug af en boligadvokat. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like
Læs mere

Hvor meget er min bolig værd lige nu?

Det er et spørgsmål, som næsten alle stiller sig på et tidspunkt i deres liv: Hvor meget er mit hjem værd? Der er mange faktorer, der indgår i besvarelsen af dette spørgsmål, og det kan være svært at komme med et præcist skøn. Men der er måder at få en god idé om din boligs værdi på, og denne artikel vil vise dig hvordan. Læs mere herunder om, hvordan du finder ud af, hvad dit hjem er værd.
Læs mere