En oase i byen: 7 råd, du bør følge, når du køber kolonihave

Kolonihaven har i mange år været en alternativ og billig måde at nyde by og natur på samme tid. Det er muligvis grunden til, at flere og flere køber kolonihaver i disse år. Særligt blandt det yngre segment, som bor i de større byer, er det populært at købe en kolonihave.

Tillader budgettet ikke, at du investerer i en villa med have, så behøver du nemlig ikke at gå glip af udelivet. Kolonihavehuset, hvor du selv kan dyrke dine afgrøder, er løsningen.

Dog er der nogle ting, du bør overveje, før du investerer dine surt optjente penge. Herunder har vi samlet 6 praktiske råd, som du bør følge, når du skal købe en kolonihave. Du kan finde kolonihaver til salg her.

#1: Kig på opslagstavlen i de enkelte haveforeninger

Det er langt fra alle kolonihavehuse, der er til salg, som du kan finde på nettet. Typisk har de enkelte haveforeninger en opslagstavle, hvor ledige haver bliver lagt op. Tag derfor ud i haverne og kig efter opslagstavlen, som typisk hænger ved hovedhuset eller foreningens indgang.

Du kan være heldig at finde drømmehuset her, og så er der typisk ikke lige så meget rift om budet, som hvis du kigger på nettet.

#2: Se ikke kolonihavehuset som en investering

Du kan ikke være sikker på at få pengene igen, når du køber en kolonihave. Særligt ikke, hvis du selv investerer penge i at istandsætte den. Vær opmærksom på, om huset er medlem af Kolonihaveforbundet eller en privathaveforening.

Køber du en have i en forening, der er medlem af Kolonihaveforbundet, bliver huset vurderet, før du sælger det – og du må ikke sælge til mere end vurderingsprisen. I vurderingen bliver de timer, du har lagt i at reparere eller istandsætte huset, desuden ikke medregnet.

Det skyldes, at meningen med kolonihaverne i sin tid (og på sin vis stadig er), at alle skal have mulighed for at dyrke sine egne grøntsager og nyde naturen, selvom man bor i byen.

#3: Overvej, om du har behov for elektricitet

Hvis du vil have elektricitet i din kolonihave, skal du være opmærksom på, at det typisk kommer til at koste mere, end hvis du vælger et, der ikke er tilsluttet el. Beslutter du dig for, at du har behov for el, har du typisk 3 valgmuligheder:

• Du kan finde et kolonihavehus, der allerede er tilsluttet el-netværket
• Du kan finde et kolonihavehus, der har solceller
• Du kan købe et uden el-forsyning og efterfølgende selv stå for at få el installeret

Vær opmærksom på, at du ikke behøver elektricitet, selvom du gerne vil have kølet dine mad- og drikkevarer ned. Her kan du i stedet investere i et gaskøleskab, som kan klare arbejdet for dig.

Hvis du planlægger at overnatte i dit nye kolonihavehus i mange nætter ad gangen, kan det dog være en god idé at få det tilsluttet, så du kan oplade telefon, computer og tænde for lyset. Du kan også investere i en powerbank, hvis du føler, at det er nok til at dække dit behov.

I sidste ende er det op til dig, hvor primitivt du ønsker at leve, når du er i din kolonihave – for det har da også sin charme at kunne klare sig uden alle de dimser og apparater, som ellers fylder i hverdagen.

#4: Tjek efter, om taget er tæt

Der er mange ting, du selv kan lave på dit hus, men medmindre du er håndværker, så bør du ikke købe et kolonihavehus, hvor taget ikke er tæt. Det giver sig selv, at det naturligvis ikke må regne indenfor, men taget kan også vær utæt, selvom det umiddelbart ikke er til at se.

Er taget utæt, vil vandet typisk løbe ind og gøre skade under tagkonstruktionen, og du risikerer først at opdage det, når det er for sent. Kig eksempelvis efter, om tager bliver liggende på taget, når det har regnet. Er det tilfældet, vil du risikere, at der opstår følgeskader på grund af fugten.

#5: Ikke alle banker vil låne til kolonihaver

Det er ikke alle banker, der vil låne til kolonihaver. Arbejdernes Landsbank, Nykredit og Nordea er blandt de eneste banker, der tilbyder lån til kolonihaver på omkring 2 procent.

I de fleste andre banker, skal du tage lånet som et forbrugslån, der typisk kommer op på mellem 4 og 8 procent – og det risikerer at blive dyrt, afhængigt af hvor mange penge du skal låne.

Derfor er det altså en god idé, hvis du sparer pengene op, før du køber. På den måde vil du spare de dyre låneomkostninger.

#6: Undersøg kulturen i foreningen

Gør op med dig selv, hvad du vil bruge din kolonihave til. Det kan være, at du gerne vil være social med naboerne og de andre i foreningen. Det kan også være, at du hellere vil passe dig selv. Uanset hvad, så skal du være opmærksom på, at der er forskellige kulturer i de forskellige foreninger.

I nogle foreninger må hækken være højest 1 meter, så man kan samtale med hinanden over hækken. Det gør det svært at være helt i fred. I andre foreninger bestemmer du selv, hvor høj hækken må være.

Find ud af, hvad du ønsker, og find en forening, der matcher dét. Er du i tvivl, så tag ud i de forskellige foreninger og mærk stemningen. Det kan også være en god idé at snakke med nogle af de andre kolonister – de vil helt sikkert kunne fortælle dig, hvordan kulturen i foreningen er.

#7: Undersøg, om der er kloakeret

Det er langt fra normen, at kolonihaver er kloakeret. Dog er de fleste kommuner de seneste år begyndt at planlægge kloakering i de forskellige haveforeninger omkring i landet. Før du køber et hus, skal du vurdere, om du har behov for at kunne gå på toilettet i kolonihaven, eller om du kan nøjes med fællestoiletterne.

Spørg foreningen, om det er planlagt, at der skal kloakeres. Er det tilfældet, vil det i langt de fleste tilfælde betyde, at haveafgiften kommer til at stige. Det skyldes, at haveforeningerne låner penge af kommunen til at etablere kloak, og det betales så tilbage gennem den årlige haveleje.