Bålplads i haven: Sådan anlægger du din egen bålplads i haven

Se her, hvordan du nemt anlægger en bålplads i haven, hvor I kan hygge, tilberede mad og riste skumfiduser.

En bålplads i haven er lig med hygge, og det er noget både børn og voksne, kan nyde godt af – her kan hele familien få mange timer til at gå.

Overvejer i at anlægge en bålplads i haven for at skabe det perfekte samlingssted for hele familien, så læs med her. Vi har nemlig lavet en guide til, hvordan du både sikkert og nemt laver en hjemmelavet bålplads.

Idéer til en bålplads i haven

Først og fremmest skal du gøre dig nogle overvejelser, i forhold til hvor stor du ønsker, din bålplads skal være. I den forbindelse er det også vigtigt, at du gør klar med dig selv, hvad du skal bruge bålpladsen til og ikke mindst din haves størrelse og muligheder.

Vi har derfor samlet nogle ideer til en bålplads i haven. Sæt i gang – om få timer har du din helt egen og hjemmelavede bålplads, hvor hele familien kan samles og hygge sig. Hvorfor tage på naturoplevelse for to, når man kan få hygge og friluftsliv direkte i baghaven?

Den stationære bålplads

Er din have stor nok, og ønsker du at lave en stationær bålplads kan du fint følge denne guide.

  1. Først skal du afmærke bålpladsen størrelse og form. Dette gøres med pinde og snor. Skal din bålplads være rund, kan du binde snoren om pinden, så den passer til , at tegne den størrelse cirkel du ønsker. Det er vigtigt, at bålet er minimum 1 meter i diameter, så det er muligt, at holde den korrekte sikkerhedsafstand til bålet.
  2. Herefter skal du grave græstørvene af og markere med en spade. Det er en god idé, at grave bålstedet nogle centimeter ned i jorden. Det behøver ikke være mere end 20 – 30 centimeter. På den måde sørger du for, at sin bålplads kommer til at ligge lidt i læ –  du skal heller ikke samle aske så ofte.
  3. Er din have meget fugtig, vil vi anbefale at at dræne bunden af bålpladsen. Dette kan gøres med småsten – vigtigt det ikke er flintesten, da de springer ved høj varme. Er din have  knap så fugtig, kan du anvende sand som bund i din hjemmelavede bålplads.
  4. Afslutningsvist skal bålpladsen afgrænses med noget der ikke er brændbart. Det kan du gør med mursten, fliser eller natursten. Det er både med til at gøre bålpladsen flot, skaber en kant, som du kan bruge til at lægge snobrødspinden eller lignende på, og ikke mindst sikrer den, at ilden ikke kan brede sig.

Den flytbare bålplads

Denne kræver lidt mindre, og er god, hvis ikke du orker, at skulle til stikke spaden i jorden. Den er også optimal til den mindre have, eller hvis du ikke kan finde en velegnet plads til den hjemmelavede bålplads. Her kan du købe et bålfad. Det kommer mange former og størrelser, og er oftest lavet af støbejern. Du kan også støbe dit eget, hvis du har mod på det.

Den hævede bålplads

Kunne du godt tænke dig en bålplads, som er hævet fra jorden og ikke er et bålfad, er det råd for det. 

  1. Anvend betonringe, også kaldet overringe, som afgrænsning – kan fås i dit lokale byggemarked.
  2. Læg den første betonring helt lige ved at rette den til med for eksempel grus. Det er vigtigt, at den ligger lige, så brug et vaterpas.
  3. Herefter lægger du blot alle de ringe på du ønsker.
  4. Husk at fylde hullet med grus eller sand, da bålet ikke skal være gemt nede i betonringene, men i niveau med overkanten af den øverste betonring.

Siddepladser ved din hjemmelavede bålplads i haven

Der skal selvfølgelig være siddepladser om bålet. De kan komme i mange varianter, så det er op til dig hvad du synes der passer bedst til jer. Vi har dog samlet lidt inspiration nedenstående.

  • Små træstubbe
  • Træstammer – gerne uden bark
  • Sten uden kanter
  • Havestole
  • Lav din egen bænk

Regler og sikkerhed i forbindelse med at anlægge bålplads i haven

Der findes nogle regler og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med bålpladser og åben ild, derfor har vi samlet en oversigt over ting du skal huske på.

Din kommunens regler

Ja, en kommune kan godt lave regler for bålpladser og åben ild, så tjek altid din kommunes hjemmeside eller kontakt dem, inden du anlægger en bålplads. I tørre perioder kan kommuner også lave forbud, så er du i tvivl, så tjek inden du sætter ild til bålet. Derudover har beredskabsstyrelsen også en oversigt over om hvorvidt din kommune har delvist eller helt afbrændingsforbud.

Din bålplads’ beliggenhed

Din bålplads skal minimum ligge 10 meter fra alle bygninger med fast tag. Har du et hus med stråtag, skal bålpladsen minimum ligge 30 meter fra huset. Er dit bålfad 120 centimeter i diameter eller mindre, skal det stadig være mindst 10 meter fra en bygning. Dog kun minimum 15 meter fra et hus med stråtækt tag. Derudover skal din bålplads også anlægges i et åbent område, således ilden ikke kan få fat i noget.

Omgivelser

Tænk på omgivelserne omkring din bålplads. Du ønsker nok ikke, at vinden altid blæser røg ind over terrassen, eller at de nærliggende træers grene svitses. Overvej derfor grundigt bålpladsens placering.

En bålplads kan bruges året rundt – dog ikke i voldsomt blæsevejr. Det er ikke tilladt, at have bål ved en vindhastighed på mere en 10,7 meter i sekundet. Er vindhastigheden mellem 5,5 og 10,7 meter i sekundet, det der også kaldes for jævn til frisk vind, skal du fordoble afstanden i vindens retning.

Stort bål

Vil du holde Sankt Hans eller blot tænde et stort bål i din have, er det højst sandsynligt med en diameter på mere end 120 centimeter. Dermed skal du placere bålet minimum 30 meter fra dit hus og andre bygninger. Er dit hus med stråtag, skal bålet placeres minimum 200 meter væk fra det.

Tænk på dine naboer

Den rigtige placering skal findes, og det bør ikke være for tæt på dine naboer, så de generes af røgen fra jeres bålplads. Ellers inviterer dem da over til en pandekage eller et snobrød.

Så ja, det er bare frem med snobrødspindene og hyggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like